Code of Conduct - Adfærdskodeks

Indledning

Hos Nilan A/S ønsker vi at handle ansvarligt og at drive virksomhed på bæredygtig og ansvarlig vis. Vi følger de internationalt aftalte grundprincipper vedrørende menneskerettigheder og antikorruption såsom:
  • Verdenserklæringen om menneskerettighederne.
  • Rio-deklarationen om miljø og udvikling.
  • FN´s vejledende principper om menneskerettigheder og erhvervsliv (UNGPs)

Dette gør os i stand til at identificere, afværge eller afbøde samt redegøre for negative indvirkninger på menneskerettigheder, miljø og antikorruption som følge af vores egne aktiviteter eller aktiviteter hos vores virksomhedsforbindelser.

Vores leverandører spiller en central rolle i vores mission om at udvikle mere bæredygtige og ansvarlige forretningsmetoder. Vi forventer således, at vores leverandører også driver virksomhed på ansvarlig vis og håndterer uretmæssige indvirkninger på menneskerettigheder, miljø og antikorruption i deres virksomheder.

Denne Adfærdskodeks danner grundlag for det vedvarende samarbejde med vores leverandører omkring deres præstation på det etiske, det sociale og det miljømæssige område.

Vores Forventninger

Vi følger de gældende regler, uanset hvor vi driver virksomhed. På samme måde forventer vi, at vores leverandører holder sig opdaterede og følger alle gældende nationale og internationale love og regler, og at de overholder de internationale principper for bæredygtig og ansvarlig virksomhedsadfærd.

I overensstemmelse med vores egne ambitioner forventer vi, at vores leverandører, som minimum, løser eventuelle problemer med:

  • negative indvirkninger på menneskerettighederne, som proklameret i Den internationale menneskerettighedslov, herunder de grundlæggende arbejdstagerrettigheder (ILO)
  • negative indvirkninger på de miljøområder, som adresseres i EU´s taksonomiforordning og i Rio-deklarationen om miljø og udvikling, samt negative indvirkninger på klimaet som afspejlet i Parisaftalen
  • problemer forbundet med korruption som opridset i FN´s konvention mod korruption.

Vi forventer desuden, at vores leverandører anmoder deres respektive leverandører om også at udvise ansvarlig virksomhedsadfærd i forhold til social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed.

De følgende punkter er specifikke eksempler på, hvad der, som minimum, forventes af leverandørens præstation.

Handel med Rusland accepteres ikke. Nilan A/S skal altid informeres i tilfælde af handel med Rusland eller en russisk underleverandør. Handel med Rusland betragtes som et brud på denne aftale.

Menneskerettigheder, herunder arbejdstagerrettigheder

Hos Nilan A/S driver vi virksomhed på ansvarlig vis, og vi følger de internationalt aftalte grundprincipper vedrørende menneske- og arbejdstagerrettigheder. Principperne er gjort anvendelige i praksis gennem FN´s vejledende principper for menneskerettigheder og erhvervsliv (UNGPs).

I overensstemmelse med vores egne ambitioner skal vores leverandører:

  • have faste, grundige procedurer til at identificere, afværge eller afbøde samt redegøre for faktiske og potentielle indvirkninger på menneske- og arbejdstagerrettigheder som opridset i FN´s vejledende principper for menneskerettigheder og erhvervsliv (UNGPs). Nilan A/S forventer, at vores leverandører har etableret sådanne procedurer ved begyndelsen af samarbejdet, eller at de gør det inden for samarbejdets første år.

Ansvaret for at respektere menneskerettighederne henviser til de internationalt anerkendte menneskerettigheder anført i Den internationale menneskerettighedslov. Vi er bevidste om, at der i praksis og inden for visse brancher og kontekster kan være bestemte menneskerettigheder, som er mere udsatte i forhold til krænkelser end andre. Alle menneskerettigheder skal dog underlægges en regelmæssig gennemgang.

Arbejdsmiljø - Sundhed og sikkerhed

Hos Nilan A/S prioriterer vi først og fremmest, at alle medarbejdere kan forlade virksomheden lige så sunde og raske, som da de kom. Med henblik på dette bestræber vi os på at sikre, at vores ansatte har et godt, sikkert og sundt arbejdsmiljø.

I overensstemmelse med vores egne ambitioner forventer vi, at vores leverandører:

  • sørger for et sikkert og sundt arbejdsmiljø til alle deres ansatte.
  • udvikler og implementerer effektive systemer til kontrol og styring af arbejdsmiljøet. Disse systemer skal kunne identificere risici, måle og observere funktioner og sikre løbende forbedringer til nedsættelse og minimering af sundheds- og sikkerhedsrisici.

Miljø og bæredygtighed

Hos Nilan A/S forbinder vi bæredygtighed med ansvar for både mennesker og miljøet. Vi bestræber os på at iagttage alle forpligtelser og regler i forhold til såvel vores driftsmæssige aktiviteter som vores ydelser og produkter. Vi arbejder aktivt på, samlet set, at reducere vores miljøpåvirkning ved at tilbyde vores kunder mere miljøvenlige transportløsninger og bæredygtige produkter (taget produkternes levetid i betragtning). Vi iværksætter også foranstaltninger til reduktion af det samlede energiforbrug på driftsaktiviteter. Vores tilgang til bæredygtighed er hovedsageligt styret af vores kunders krav og behov på dette område.

Vi forventer, at vores leverandører støtter op om dette ansvar ved at tilbyde bæredygtige løsninger, ydelser og produkter gennem hele forsyningskæden og ved at implementere effektive systemer til miljøforvaltning, hvor det er muligt. Vi forventer desuden, at vores leverandører overholder alle gældende love og regler vedrørende bæredygtige løsninger.

Hos Nilan A/S sigter vi mod at inddrage og gøre bæredygtige betragtninger til en integreret del af vores virksomhedsaktiviteter, og vi bestræber os på at reducere de negative indvirkninger fra disse aktiviteter. Denne bæredygtighedspolitik er understøttet af initiativer og aktiviteter til at reducere CO2-udledningen.

I overensstemmelse med vores egne ambitioner forventer vi, at vores leverandører:

  • aktivt forsøger at reducere CO2-udledningen fra deres egen virksomhedsdrift, deres produkter og ydelser.
  • identificerer, mærker og administrerer farlige stoffer, kemikalier, affald og andre materialer, som udgør en fare for mennesker eller miljøet, og at leverandørerne sørger for sikker håndtering, transport, opbevaring, anvendelse og genanvendelse samt afskaffelse af sådanne stoffer og materialer.
  • aktivt forsøger at forvalte og styre ressourcer, herunder affald, på en cirkulær og bæredygtig måde.

Antikorruption

Hos Nilan A/S driver vi vores virksomhed på en ærlig og etisk måde, og vi har en nultolerancepolitik over for korruption.

I overensstemmelse med vores egne ambitioner forventer vi, at vores leverandører:

  • ikke indgår i nogen form for korruption, herunder afpresning, bedrageri, bestikkelse, kædesvig eller hvidvaskning.
  • overholder alle love, regler og bestemmelser vedrørende antikorruption.

Ansvarligt indkøb af råstoffer

Nilan A/S ønsker at drive virksomhed på en ansvarlig og etisk forsvarlig måde. Nilan A/S tager derfor afstand fra brugen af ressourcer, som kan have været midtpunkt for konflikter eller krænkelser af menneskerettigheder. Dette inkluderer konfliktmineraler.

Som følge heraf indkøber Nilan A/S ikke 3TG-mineraler direkte fra miner eller smelteværker.

I overensstemmelse med vores egne ambitioner forventer vi, at vores leverandører:

  • indfører en politik og udviser omhu med hensyn til oprindelsessted og forvaringskæde i relation til det tantal, tin, wolfram og guld, som leverandørerne anvender i de produkter, de fremstiller. Formålet er, så vidt muligt, at sikre, at mineraler er udvundet og indkøbt i overensstemmelse med OECD´s retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområder, eller i overensstemmelse med en tilsvarende, anerkendt og struktureret metode til vurdering af forsyningskæder.

Kontraktligt aftale

Vi forventer, at vores leverandører samarbejder ved at besvare spørgsmål, sende os oplysninger vedrørende overholdelse og bæredygtighed, udføre selvevalueringer, og - hvis det er nødvendigt - ved at samarbejde med Nilan A/S om at takle specifikke indvirkninger.

Hvis det er nødvendigt, skal leverandører imødekomme besøg fra Nilan A/S, så overholdelse kan bekræftes. Dette inkluderer fysisk adgang for enhver repræsentant fra Nilan A/S eller enhver udpeget, uafhængig tredjepart.

Hvis en af vores leverandører forårsager, medvirker til eller er forbundet med alvorlige indvirkninger, skal leverandøren straks informere Nilan A/S og forklare, hvilke tiltag leverandøren har iværksat for at stoppe, eller mindske de alvorlige indvirkninger eller forhindre en gentagelse af disse.

Hvis en leverandør ikke indfrier vores forventninger, som beskrevet i denne Adfærdskodeks (CoC), skal leverandøren selvkorrigere inden for et fastlagt tidsrum.

Vi er bevidste om, at det kræver ressourcer og tid at forbedre en virksomheds etiske, sociale og miljømæssige præstationer. Hvis en leverandør imidlertid undlader at oplyse om alvorlige indvirkninger, undlader selvkorrektion eller udviser manglede villighed til at adressere identificerede negative indvirkninger, forbeholder Nilan A/S sig ret til straks at ophæve forretningssamarbejdet.