Ventilation af din bolig

Varmegenvinding er en energieffektiv måde at opvarme og ventilere din bolig.  

Nilans Comfort-, Combi- og Compact-anlæg benytter alle princippet passiv varmegenvinding. Det betyder, at du genanvender den varme, der allerede er genereret i din bolig, til at opvarme boligen igen.

Luften, som kommer fra boligen, sendes igennem den effektive varmeveksler og afgiver fugten i form af kondensvand, så luften er ventileret og behageligt tør, når den genanvendes i boligen.

Nilans Comfort-anlæg giver din bolig ventilation og passiv varmegenvinding med det netop beskrevne princip og kan alt efter model placeres enten i bryggerset, teknikrummet eller på loftet. Hvis du ønsker flere funktioner i dit ventilationsanlæg, skal du vælge et Combi- eller Compact-anlæg.

 

Med et Combi-anlæg øger du komforten i din bolig - både i de varme sommermåneder og i de kolde vintermåneder - da anlægget både yder komfort køling og opvarmning af boligen.

Om sommeren kan du med den reversible varmepumpe vende kølekredsen, så tilluften bliver kølet med op til 14°C i forhold til udelufttemperaturen.

Da fugtigheden samtidigt trækkes ud af luften, øges komforten i din bolig.

Hvis du, udover ventilation af boligen, også ønsker opvarmning af det varme brugsvand, er det rette valg et Compact-anlæg. Nilans Compact tilbyder en ”alt i en”-løsning og lidt til.  

I perioder, hvor der ikke er behov for varmegenvinding, ledes udeluften forbi varmeveksleren og al energien anvendes til opvarmning af det varme brugsvand, så det sker nærmest gratis.

Hvis du bygger et Compact-anlæg sammen med jordvarme (GEO) eller udeluftvarmepumpe (AIR), får du en miljørigtig og yderst lydsvag opvarmning via gulvvarme eller radiatorer.

Nilans luft-til-vand varmepumpe (AIR9) er førende på markedet både når det gælder energimærkning (A+++) og lydsvag drift jf. Energistyrelsens varmepumpeliste på SparEnergi.dk.


Når du har anskaffet et ventilationsanlæg fra Nilan, er det vigtigt at vedligeholde det og sikre, at det fungerer optimalt
- både til gavn for indeklimaet, men i lige så høj grad til gavn for pengepungen. 

Et anlæg, der ikke kører optimalt, bruger mere energi på at løse opgaven, end oprindeligt tiltænkt. 

I Viden om-sektionen kan du læse, hvad du skal være opmærksom på, når din bolig har et ventilationsanlæg. Vi har også lavet nogle video-guides, som omhandler alt fra skift af ventilationsfilter til aktivering af nøddrift på vores varmepumper.
Du besøge de to sektioner nedenfor:
 



Få et komplet overblik over hvilket anlæg, der tilbyder netop de funktioner,
der passer til dine og din families behov på vores produktoverblik over boligløsninger.
Når du ønsker at anskaffe et ventilationsanlæg fra Nilan, er vores samarbejdspartnere
klar til at hjælpe dig med både anskaffelse, installation og indregulering.


Nilan er en produktionsvirksomhed uden direkte salg til private.
Hvis du har spørgsmål eller reklamationer inden for garantien,
bedes du kontakte det firma, hvor du har købt dit anlæg.

Vi kan godt forstå, at det kan virke indlysende at kontakte os, som er producent af anlægget. Når du har købt og fået installeret vores produkt af en Nilan samarbejdspartner, bliver vedkommende din direkte kontaktperson. Dette koncept kan sammenlignes med købet af en bil, hvor eventuelle spørgsmål normalt håndteres af bilforhandleren eller mekanikeren, ikke direkte af producenten. Vores interne supportafdeling arbejder tæt sammen med vores servicepartnere for at sikre, at du får den nødvendige hjælp, selvom den leveres indirekte gennem din installatør.