Job hos Nilan

Nilan er en 100% danskejet virksomhed i vækst med produktion og hovedkontor i Hedensted. 

Vi producerer danske kvalitetsløsninger, som sikrer kunderne et godt indeklima - og det har vi gjort siden 1974.

Vores medarbejdere er nysgerrige af natur og vil gerne være med til at præge den grønne udvikling - både på nationalt og europæisk plan, men også internt i virksomheden.

Du bliver en del af en virksomhed med en uformel omgangstone, gode kolleger og en fleksibel arbejdskultur, hvor alle bidrager til udviklingen og nye tiltag altid bydes velkommen.

Den brede viden i virksomheden bliver delt på tværs af funktioner til møder, i kantinen og på fredage, når vi fejrer weekenden med rundstykker.

Vi er glade for vores dygtige medarbejdere - og de er heldigvis også glade for os. Ancienniteten er høj både i produktionen og administrationen og det er vi rigtig stolte af.

Hos Nilan får du en bred kontaktflade og da vi ofte har besøg af vores udenlandske partnere, kommer du til at møde forskellige sprog og kulturer i din dagligdag.

Nilan er et anerkendt brand med en lang og innovativ historie i bagagen, men i virkeligheden har vi udviklet os betydeligt.

Vi har integreret infoskærme i vores arbejdsmiljø, samtidig med at vi fastholder vores dybt forankrede traditioner og stabilitet, og med begge fødder solidt plantet i den jyske muld.

Ledige stillinger

Kunne du tænke dig at blive en del af en succes og ønsker du at være med til den fremtidige rejse, som Nilan skal ud på? Vi søger løbende nye kolleger til både vores produktion og vores administration.

Hvis du ikke finder et match, er du velkommen til at søge uopfordret hos os.

Se her om vi har ledige stillinger, der matcher dine kompetencer.

Uopfordrede ansøgninger hos Nilan

Du har måske erfaring inden for ventilationsbranchen. Eller måske har du ikke, men brænder for at arbejde med energirigtige produkter og ønsker at bidrage til en sundere klode og et bedre indeklima.

Hos Nilan er det nemt at søge uopfordret. Ingen lange formularer, der skal udfyldes – du skal blot sende din ansøgning og dit CV til os. Du kan også nøjes med et par linjer om, hvorfor vi skal ringe dig op, hvis der er en ledig stilling hos Nilan.

Når du sender mailen, afgiver du samtykke til, at vi må behandle dine oplysninger i rekrutteringsprocessen.

Administration

Du er altid velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning og fortælle, hvorfor vi bør ansætte lige nøjagtig dig i vores fantastiske virksomhed.

På vores hovedkontor finder du afdelinger som fx Salg, Service, Udvikling, Økonomi og Indkøb alle samlet under et tag.

Søg uopfordret i administrationen

Produktion

Der er mange forskellige jobmæssige baggrunde hos Nilan og foruden faggrupper som fx elektrikere og smede har vi mange ufaglærte ansat, der kan og vil.

Du er meget velkommen til at kontakte Vang Vikar & Rekruttering ApS, som håndterer rekruttering til vores produktion.

Søg uopfordret i produktionen