CTS602 styring

CTS602 styringen er en avanceret styring med mange indstillingsmuligheder. Styringen leveres fra fabrikken med en grundindstilling der kan tilpasses de driftsmæssige ønsker og krav, for at opnå en optimal drift og udnyttelse af aggregatet.

HMI Touch panelet giver et godt overblik over aggregatets aktuelle drift, og har en menu-struktur, der er let at finde rundt i for både bruger og installatør. 

Ekstern kommunikation

CTS602 styringen har en åben Modbus RS485 protokol, der kan bruges til at kommunikere med via eksterne CTS systemer. Modbus forbindelsen bruges f.eks. til Schneiders IHC eller KNX system.

Funktionsoversigt   +Standard
-Tilbehør
Filtervagt Tidsstyret filtervagt giver besked, når det er tid til at skifte filter. Kan indstilles mellem 30 og 180 dage. +
Driftstilstand Kan indstilles til at køre Auto efter indstillede værdier eller indstilles til at køre i varme- eller kølemode. +
Trinløs regulering De fire ventilationstrin kan indstilles trinløst 20-100%, med forskellige værdier for tilluft og fraluft. +
Fugtstyring Indbygget fugtstyring kan indstilles til at køre høj ventilationsdrift ved høj fugt (når man er i bad) og lav ventilationsdrift, hvis luftfugtigheden i boligen bliver for lav. +
Aktiv køl Aggregatet kan indstilles til at køle tilluften om sommeren, hvis der skulle være behov for det. Når varmepumpen køler, afsættes varmen i varmtvandsbeholderen, således at man får "gratis" varmt brugsvand, når aggregatet er i kølemode. +
Lav udetemperatur Det er muligt at sænke ventilationen ved lav udetemperatur, for at undgå at luftfugtigheden indenfor bliver for lav. +
CO2 styring Det er muligt at styre ventilationsniveauet efter boligens CO2 niveau. -
Temperaturindstillinger Temperaturindstillingerne anvendes af styringen til at regulere driften af hele anlægget. +
Frostsikring Styringen har en automatisk funktion til afrimning af veksleren, hvis der skulle danne sig is i den. +
Frostsikring Polar Polar-modellen har indbygget frostsikringsforvarmelegeme til beskyttelse af modstrømsveksleren, så der ikke kommer is i den. +
Frostsikring EHD Styringen kan styre en EHD-spjæld, der anvendes hvis udeluften kommer via en taghætte. +
Varmt brugsvand Compact produkterne producerer det varme brugsvand via luft/luft varmepumpen i ventilationsdelen. +
Pause varmt brugsvand Det er muligt at sætte varmtvandsproduktionen på pause, hvis man f.eks. i en periode ikke er hjemme. På den måde spares energi. +
Frostsikring varmt vand For at beskytte varmtvandsbeholderen er den udstyret med en frostsikringsfunktion. +
El-supplering varmt vand

Er varmtvandsbehovet i perioder så stort at varmepumpen ikke kan følge med, kan en el-supplering slås til for at hjælpe med at opvarme det varme brugsvand.

+
Skoldningssikring Styringen har en skoldningssikring indbygget, der sikrer at det varme brugsvand ikke bliver for varmt og kan skolde brugerne. +
Anti-Legionella Styringen har en Anti-Legionella behandling af det varme brugsvand, der kan aktiveres manuelt eller automatisk. +
Anode Elektronisk overvåget anode. Giver besked, når det er tid til at udskifte den, så varmtvandsbeholderens levetid forlænges.  
SHW forvarmebeholder En ekstra varmtvandsbeholder SHW kan tilsluttes nogle Compact produkter og dermed forvarme den varme brugsvand til 45 ºC, inden det kommer ind i varmtvandsbeholderen. +
Varmt brugsvand Hvis Compact produktet er bestilt med en solspiral, kan jordvarmepumpen tilsluttes varmtvandsbeholder, og hjælpe til med at producere det varme brugsvand. En god løsning, hvis der er et stort behov for varmt brugsvand, og der ikke er plads til en SHW beholder. +
Ugeplan Der kan laves en ugeplan med forskellige indstillinger afhængig af brugen af boligen. +
Smart Grid Nogle Compact produkter er godkendt til Smart Grid løsninger, hvor elselskabet bestemmer elforbruget og dermed driftsomkostningerne. +
Brugervalg 1 Anvendes hvis man via et potentialtfrit signal ønsker at overstyre aggregatets drift. Anvendes f.eks. hvis der er tilsluttet en emhætte til anlægget. +
Brugervalg 2 Anvendes som brugervalg 1, men har samtidig et udgangssignal, der kan anvendes f.eks. til at styre en spjæld. +
Hændelseslog Logger hændelser i styringen samt fejlmeddelelser og advarsler. +
Udlæs data Alle aktuelle værdier i anlæggets drift kan udlæses. Anvendes oftest til fejlfinding. +
Nødstop ventilation Man må ikke slukke for ventilationen, da det kan give skader på aggregatet, kanalsystem og i værste fald boligen. Men det kan være nødvendigt kortvarigt at slukke for ventilationen f.eks. på grund af en beredskabsmeddelelse. +

Yderligere informationer om alle funktionerne findes i Software- og Montagevejledningen.