Combi 400 Polar Top

Combi 400 Polar Top er et ventilationsaggregat med varmegenvinding, der typisk anvendes i større enfamilie huse med et ventilationsbehov op til 425 m3/h.

Varmegenvindingen foregår det meste af tiden via en højeffektiv modstrømsveksler. Aggregatet er også udstyret med en luft/luft varmepumpe, der kan opvarme tilluften (indblæsningsluften), når der er behov for varme i boligen. 

Varmepumpen har en reversibel kølekreds og kan derfor også køle tilluften med op til 14 ºC, når der er behov for det om sommeren. Det er ikke at sammenligne med et aircondition anlæg og har ikke så stor køleeffekt på grund af det lave luftskifte på ca. 0,5 gange i timen. Udeluften kondenserer og giver dermed en lavere luftfugtighed i boligen. Med en lav luftfugtighed indenfor kan man bedre holde en højere varme ud, derfor kalder vi det for "Komfort køl".
 

Luftmængde (se projekteringsdata for SEL/SFP værdi)

Min : 100 m3/h
Max : 425 m3/h

Nilan App - Styring af hjemmets ventilation og varmepumpe direkte fra mobiltelefonen


Nilan har udviklet en App med smarte funktioner, hvor brugeren kan styre hjemmets ventilation og varmepumpe direkte fra mobiltelefonen. App’en er intuitiv, nem og sikker at bruge, og giver brugeren mulighed for f.eks. indstilling af rumtemperatur. Flere ventilationsanlæg kan tilsluttes samme App, så der er kontrol over indeklimaet i f.eks. både hjemmet og sommerhuset. Der kan tilkobles flere brugere på samme App.

Combi 400 Polar Top leveres som standard med Nilan gateway.

Læs mere om app'en her

Dimensioner (B x D x H) 900 x 610 x 860 mm
Vægt 88 kg
Pladetype kabinet Aluzink stålplade pulverlakeret hvid RAL9016
Varmevekslertype Modstrømsveksler i Polyethylenterephthalat
Ventilatortype Kammerventilator med B-hjul og omdrejningskontante EC motorer
Filterklasse ISO 16890 Coarse 75% (G4)
Kølemiddel R134a
Kølemiddelfyldning 700 gr.
Kanaltilslutninger Ø160 mm
Kondensafløb PVC Ø20 x 1,5 mm
Forsyningsspænding 230V 50/60 Hz
Maks. optagen effekt 2,0 kW/8,7 A
Standby effektforbrug 3W
Tæthedsklasse IP31
Omgivelses-temperatur -20 / +40 °C
Ekstern lækage < 1,82 % (*1)
Intern lækage < 2,04 % (*2)
Varmetabs-klassifikation T2

*1 - Ved 250 Pa og 300 m3/h iht. EN13141-7
*2 - Ved 100 Pa og 300 m3/h iht. EN13141-7

Kapacitet

Kapacitet af standardaggregat som funktion af qv og Pt, ext

Testet i henhold til EN13141-7 med standardfiltre ISO 16890 Coarse 75% (G4) og uden eftervarmeflade.

SEL-værdier indeholder aggregatets samlede elforbrug ekskl. styring.

Konverteringsfaktor: J/m3 : 3600 = W/m3/h.

NB! SEL-værdierne er målt og angivet som en samlet værdi for begge ventilatorer.

 

Temperaturvirkningsgrad

Temperaturvirkningsgrad for standardaggregat med modstrømsveksler.

Testet i henhold til EN13141-7, tør virkningsgrad.

NB! Temperaturvirkningsgraden er for modstrømsveksleren alene (uden varmepumpedrift)

 


 

COP luft/luft

Varmeeffektfaktor COP indblæsningsluft som funktion af udetemperatur [ºC] og volumenstrøm qv [m3/h] i henhold til EN14511 ved en fralufttemperatur på 20 ºC.

NB! COP i henhold til EN14511 er udregnet for varmepumpe og modstrømsveksler samlet.

 

Varmeeffekt indblæsning

Varmeeffekt Qc [W] som funktion af volumenstrøm qv [m3/h] og udelufttemperatur [ºC] fraluft = 20 ºC, i henhold til EN14511.

Varmeeffekt er det bidrag til rumopvarmningen som friskluften tilføres gennem Combi 400 Polar Top til indblæsningsluften.

Ventilationstabet er den varmeeffekt, der tabes uden varmegenvinding ved den givne volumenstrømsluft.

 


Køleeffekt

Køleeffekt Q [kW] som funktion af volumenstrøm [m3/h], iht. EN 14511, fraluft = 27 °C, udeluft = 35 °C.

Bidrag til køl, som friskluften tilføres gennem Combi 400 Polar Top til indblæsningsluften.

 

 

Energieffektivitetsforhold 

Energieffektivitetsforhold EER [-] for indblæsningsluft som funktion af volumenstrøm [m3/h] iht. EN 14511 ved en fralufttemperatur = 27 °C og udelufttemperatur = 35 °C.

NB! COP iht. EN 14511 er målt for varmepumpe og modstrømsveksler samlet.

 

Lyddata

Lyddata er for qv = 275 m3/h og eksternt tryktab (Pt, ext) = 100 Pa iht. EN ISO 3744 for overflade og EN ISO 5136 for kanaler.

Lydeffektniveauet LWA falder med faldende luftmængde og faldende modtryk.

Lydtryksniveauet LpA i 1 m fra aggregatet.

Målskitse for Combi 400 Polar Top:

1: Udeluft
2: Tilluft (indblæsning)
3: Fraluft (udsugning)
4: Afkastluft

CTS602 styringen er en avanceret styring med mange indstillingsmuligheder. Styringen leveres fra fabrikken med en grundindstilling der kan tilpasses de driftmæssige ønsker og krav, for at opnå en optimal drift og udnyttelse af aggregatet.

HMI touchpanelet giver et godt overblik over aggregatets aktuelle drift, og har en menu-struktur, der er let at finde rundt i for både bruger og installatør. Det er muligt at vælge mellem 2 forskellige forsidebilleder til hovedskærmen.

Ekstern kommunikation

CTS602 styringen har en åben Modbus RS485 protokol, der kan bruges til at kommunikere med via eksterne CTS systemer. Modbus forbindelsen bruges f.eks. til Schneiders IHC eller KNX system.

Funktionsoversigt   +Standard
-Tilbehør
Alarmer Beskrivelse af fejl ved alarmer. Alarmlog med de 16 seneste alarmer +
Fælles alarm CTS602 styringen har et udgangssignal, der aktiveres i tilfælde af en alarm, og kan f.eks. tilsluttes ekstern automatik  
Filtervagt Tidstyret filteralarm indstillelig til 30/90/180/360 dage +
Datavisning En oversigt over den aktuelle drift med f.eks. temperaturer, ventilator hastighed osv. +
Ugeprogram CTS602 styringen er udstyret med 3 ugeprogrammer der kan indstilles individuelt (fabriksindstilling off) +
Fugtstyring Giver mulighed for højere eller lavere ventilation ved høj/lav luftfugtighed +
Luftkvalitet Giver mulighed for at justere ventilationen efter luftens CO2-niveau. -
Vinter lav Forebyg lav fugtighed i boligen, ved at aktivere lav ventilation ved lave udetemperatur +
Temperaturregulering Mulighed for at styre aggregatets drift afhængig af rumtemperaturen +
Sommer-/vinterdrift Aggregatet kan indstilles efter sommer- og vinterdrift  
Sprog Der kan vælges mellem mere end 10 sprog i betjeningspanelet +
Brugerniveauer Menuen i betjeningspanelet er inddelt i 3 brugerniveauer: Bruger/Installatør/Fabrik +
Brugervalg 1 Giver mulighed for at overstyre driftstilstanden via et eksternt potentialfrit signal +
Brugervalg 2 Yderligere mulighed for at overstyre driftstilstanden og brugervalg 1 via et eksternt potentialfrit signal -
Luftskifte Trinløs indstilling af fire ventilationstrin. Tilluft og fraluft kan indstilles individuelt +
Polar version Integreret frostsikringsforvarmelegeme installeret, der sikrer at varmeveksler ikke fryser til  
Afrimning Temperaturbaseret automatisk funktion for afrimning af modstrømsveksler, hvis der har dannet sig is i den +
Rum lav Sikkerhedsfunktion hvis boligens varmesystem svigter, stopper ventilationsaggregatet, så det ikke er med til at køle boligen yderligere ned  +
Ekstern varme Ventilationsaggregatet kan styre ekstern varmeforsyning efter aktuel rumtemperatur +
Ekstern brandautomatik Ventilationsaggregatet kan tilsluttes ekstern brandautomatik eller brandtermostat, der giver signal til om aggregatet skal stoppe eller må køre videre +
Konstanttrykregulering Det er muligt at installere konstanttrykregulering på både fralufts- og tilluftssiden -
Forsinket opstart Det er muligt at aktivere forsinket opstart af ventilatorerne, hvis der f.eks. er tilsluttet lukkespjæld +
Gendan indstillinger Det er muligt at gemme aktuelle indstillinger og efterfølgende genindlæse dem, hvis f.eks. brugeren har stillet på aggregatet. Det er også muligt at geninstallere fabriksindstillingerne +
Manuel drift Det er muligt at teste forskellige funktioner manuelt +
Energispare funktion Det er muligt at aktivere en strømbesparende funktion af driften +
Modbus  Det er muligt at indstille aggregatets Modbus adresse. Fabriksindstilling er 30 +
Datalog Det er muligt at logge aggregatets driftsdata hver 1 - 120 min. Alarmer vil blive logget når de opstår +
Betjeningspanel Der er mulighed for at vælge mellem 2 forsidebilleder til hovedskærmen +

Yderligere informationer om alle funktionerne findes i aggregatets Software- og Montagevejledning.

 

OBS! Ved opstilling af aggregatet bør der altid tages hensyn til fremtidig service og vedligehold. Der anbefales en minimum friplads foran aggregatet på 60 cm.

Det skal være let at udskifte filtre og f.eks. skal det være muligt at kunne tage veksleren ud, udskifte ventilator eller andre komponenter. Derfor anbefales det også at forbinde aggregatet med kanalsystemet via fleksible forbindelser.

OBS! Der er vigtigt, at aggregatet opstilles i vater for at opnå et ordentligt afløb fra kondensvandsbakken.

Aggregatet er støj- og vibrationssvag, men der bør alligevel tages højde for eventuelle vibrationer, der kan forplante sig fra aggregatet ud i de enkelte bygningsdele. For at skabe adskillelse mellem aggregat og underlag, anbefales det derfor at montere vibrationsdæmpere under aggregatet. Til øvrige bygningsdele og fast inventar bør der være ca. 10 mm afstand.

Kondensvandsafløb

OBS! Der skal etableres vandlås i forbindelse med kondensafløbet for at sikre, at kondensvandet kan bortledes. Opstilles aggregatet uden for klimaskærmen, er det vigtigt at sikre kondensvandsafløbet mod tilisning med et varmekabel. Det er installatørens ansvar at frostsikre afløbet.

Tilbehør