København mangler op mod 10.000 boliger til studerende og indtil der bliver bygget nok kollegieboliger, er der åbnet op for etablering af midlertidige boliger til de studerende.
Der skal etableres i alt 2.000 containerboliger rundt omkring i København. Der er mange grunde i København, hvor der ikke er aktuelle planer om nybyggeri. Her kan studerende bo, indtil grundene bebygges.
På en grusplads på kanten af havnen på Refshaleøen forvandles 84 containere i de kommende ti år til en levende studieby med snævre gyder og et fælleshus med vaskeri og storkøkken.
Der er først planer om byudvikling i 2027 og CPH Village har en aftale med Refshaleøens Ejendomsselskab, der ejer området, om, at containerboligerne kan stå der i de mellemliggende ti år.
De 17 år gamle skibscontainere bliver beklædt med isolering og facadeplader, så boligen lever op til bygningsreglementet, der gælder fra 2020.
Nilans Comfort CT150 aggregat blev valgt, da man ønskede et lille kompakt aggregat med lavt energiforbrug.
Ud over små indbygningsmål er Comfort CT150 et fleksibelt aggregat, der både kan monteres vandret, lodret eller på skrå. Monteres det lodret, kan det monteres i et 60 x 60 cm standard skab.
Comfort CT150 opnår den højeste energimærkning A+ og er samtidig Passivhus certificeret.
Lær mere om Comfort CT150
Bygherre : CHP Village
Placering : København - Danmark |
|